Flot musikalsk oplevelse i Byrum Kirke

 
Læsø Menighedsråd satsede stort ved at arrangere en koncert med kammerorkestret  “Originalerne.org”, men satsningen gav bonus.

Klassiske musikelskere fik torsdag aften en rigtig dejlig oplevelse i Byrum Kirke og kirken var fyldt til sidste plads med forventningsfulde voksne og  børn. Læsø-Postens redaktion har bedt Peter Augustinus, der både er musikudøver og kender, om at fortælle om aftenens koncert:

Efter en indledning med dansesatser af Bernhard Bach, grandfætter til J. S. Bach, stod Antonio Vivaldis folkekære musik “De fire årstider” på programmet med den svenske violinist Fredrik From som solist. Det gjorde han med sikkerhed og autoritet, og det er derfor ikke nogen tilfældighed, at netop denne violinist i dag er knyttet som koncertmester til flere europæiske ensembler med grobund i barokkens musik.

Vivaldis “De fire årstider” blev allerede i sin samtid et meget kendt stykke musik. Noderne blev udgivet i et stort oplag på ét af Europas mest respekterede forlag i Amsterdam i 1725 og blev solgt til teatre, koncertsale og hoffer over hele Europa.

Musikken består af fire koncerter for violin og orkester – én koncert for hver årstid – og værket er derfor et eksempel på såkaldt programmusik, hvor musikken beskriver noget ikke musikalsk. Man kan således i musikken følge årstidernes gang med blandt andet forårets muntre fuglesang, sommerens varme dage, efteråret med høst og dans og vinterens bidende kulde.

Antonio Vivaldis store popularitet var intensiv men kort. Allerede efter nogle få årtier mistede publikum interessen for hans musik. Årsagen var, at moden i 1700 tallet, på samme måde som vi oplever det i dag, skiftede meget hurtigt. Vivaldi blev simpelthen udkonkurreret af nye strømninger. Først 200 år senere blev “De fire årstider” genfundet og nyopført i New York. Siden er det blevet en af den klassiske musiks mest populære værker.

Publikum i Byrum Kirke var meget begejstret for fremførelsen af Vivaldis årstider, og den intensive begejstring medførte da også prompte, at orkestret gav et ekstranummer. Til dette havde orkestret valgt at spille Johan Pachelbels meget iørefaldende kanon, som ofte høres i radioen i en udgave for orgel og strygere. Den er imidlertid oprindelig netop skrevet for tre violiner og cello, og lyder efter min vurdering også bedre og mere overbevisende i denne udgave.

LæsøPosten 28/8 2011