Ingen jul uden Messias

Originalerne.org tilbyder en julekoncert med uddrag af Georg Friedrich Händel’s ”Messias”, suppleret med Georg Philipp Telemann’s kantate til 4. søndag i advent samt festlig instrumentalmusik af mere ukendte Platti og Chédeville.

Selvom Händel’s ”Messias” oprindeligt blev opført omkring påske, er det blevet en fast  tradition verden over at fremføre værket ved juletid. Allerede  på Händel’s tid blev værket opført med et for den tid stort kor og orkester, men efter hans død voksede opførelserne  til det kolossale. Ved den store Händel-fejring i 1784 kunne man opleve ”Messias” i Westminster Abbey med mere end 500 medvirkende!  Vores koncert giver mulighed for at høre sopranarierne fra værket i en intim og spændstig udgave med blot 4 medvirkende.

Koncert i Lellinge kirke, 16. december 2012

Koncert i Gl. Rye kirke, 20. december 2012